Lejrskolen Vesterled
Vesterled er en lejrskole og sommerferiekoloni for sydslesvigske børn og unge.
Vesterled er en lejrskole og sommerferiekoloni for sydslesvigske børn og unge.
Skoleklasser fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig booker ved at bruge ansøgningsskemaet som ligger på Skoleforeningens intranet (sharepoint) på sitet "Rejsekontoret". Klasser fra Danmark er også velkomne på Vesterled, når de er på lejrskolen sammen med en Sydslesvigsk venskabsklasse.
Vesterled ligger ca. 9 km syd for Hvide Sande i et roligt sommerhusområde.
Se den præcise fordeling af sovepladser i dette dokument (klik her)
Østfløjen rummer 2 sovesale med i alt 18 sovepladser til elever, samt 1 lærerværelse med 3 enkeltsenge.
Vestfløjen rummer 27 sovepladser til elever samt 1 lærerværelse med 3 enkeltsenge til lærere
Hovedbygningens opdeling er lidt anderledes, idet arealet er fordelt på stueplan og førstesal. Der er nogle enkeltsenge og madrasser man kan flytte rundt på, hvis der ikke er plads nok i fløjene. Man kan skabe plads til ca. 30 elever og 1 lærer.
Der er desuden et klaver, en kopimaskine og en projektor samt wifi i hovedbygningen. Der er masser af spil, ting til kreativ leg (stof, garn, farveblyanter osv.).
Udover hovedbygningerne har Vesterled også et cykelskur med forskelligt udstyr til udendørsaktiviteter (ikke kun cykler):
1 | rum | Udendørs legesager f. eks. løbehjul, skateboards, bolde, hockeymål og -stave, net til volleyball, kegler, bordtennisbord, spande, skovle samt mange ting til sandkassen. |
1 | stort rum | ca. 40 børnecykler samt ca. 8 voksencykler. Hertil hører sikkerhedsudstyr bestående af ca. 50 cykelhjelme og ca. 10 refleksveste |
1 | tørreskab | til vådt tøj eller fodtøj |
1 stor grill |
Udendørsarealet har en legeplads, en meget stor sandkasse, en bålplads samt 2 basketballnet og fodboldbane.
Vesterled er den lykkelige ejer af en Hjertestarter, som var en gave fra Grundejerforeningen. Alle som opholder sig på eller nær Vesterled, kan altså føle sig trygge ved tanken om, at der er en Hjertestarter lige i nærheden.
Praktiske spørgsmål vedrørende lejrskoleophold kontakt køkkenleder Henriette Christiansen tlf. 0045 97315031 / henriette.christiansen@skoleforeningen.org eller ved at kontakte rejsekontoret@skoleforeningen.org
Bemærk, at der i 2005 blev vedtaget en ændring af »Museumsloven« i Danmark, hvorefter museer, der modtager statsstøtte, vederlagsfrit skal give adgang til børn og unge under 18 år.
I kan benytte rute 580 fra hovedvejen, hvor det er en vinkestrækning – I stiller jer ud til vejen et sted, hvor der er gode oversigtsforhold og mulighed for at bussen kan standse sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Her vinker I når bussen kommer, den standser og I stiger på. Læs mere om hvordan I reserverer plads i bussen, samt om hvordan I ved hvornår bussen er ved Vesterledvej i dette dokument.
Det er rigtig sjovt og spændende at lave udflugter på cykel. Både mod nord og mod syd er der cykelsti igennem klitterne. Tag f.eks. en dagstur på cykel til Nymindegab (ca. 13 km i hver retning) eller til Hvide Sande (ca. 5 km i hver retning).
Kontaktdata til forskellige busselskaber i området i forbindelse med udflugter (Det kan betale sig at indhente tilbud fra flere selskaber og sammenligne):