Kære alle
Forleden var jeg til »forårsoprydnings-dag« ved Ejder Viking i Frederiksstad. En hyggelig dag med mange fremmødte hjælpere, mange kager, god kaffe, nogle børn og dansk tale.
En forening i Sydslesvig med dansk som udgangs- og basissprog som det naturlige, når man mødes. Selvfølgelig blev der også talt tysk – det er klart, når vi befinder os i Sydslesvig, og der også var medlemmer, som ikke talte dansk på et tilstrækkeligt niveau endnu – og det var helt fint. Frederiksstad har velfungerende institutioner og et levende foreningsliv. Og dog – byens kulturforening mangler en bestyrelse.
Det er noget vi oplever i alle mindretalsorganisationer og vi er i øjeblikket i generalforsamlingens tid, og i Flensborg Avis kan vi læse tilstandsberetningen omkring det frivillige arbejde i mindretallet: I Munkwolstrup, Nyhus, Slesvig, Frederiksstad, Flensborg og andre steder er der triste nyheder at læse, og blandt de sydslesvigske hovedorganisationer må man erkende, at vi har udfordringer i forhold til at finde folk til at sidde i bestyrelserne.
Også i Skoleforeningen er det svært at opretholde aktivitetsniveauet. Skoleforeningen er en forældrestyret forening. Vi er i den heldige situation, at vores virke direkte har med mindretallets børn at gøre. Mindretallets forældre har derfor en stor interesse i at forældredemokratiet lever. Vi får stadigvæk nok forældre til at involvere sig i dagtilbuddenes og skolernes samarbejdsråd – men kampvalgenes tid er i hvert fald forbi mange steder. Vi finder også fortsat folk til at sidde i Skoleforeningens Fællesråd, men ser man på fremmødet her i slutningen af valgperioden, så har den ikke været noget at prale af. Og kommer vi til Styrelsen, kan vi mærke, at folk ser det som en krævende opgave, som de tænker sig godt om, før de siger ja til.
På de tre regionale debatmøder sidste år kunne vi høre mange historier om manglende frivillige kræfter på området – men ikke kun der. Det er helt åbenlyst, at dele af det danske foreningsliv er under forandring – eller trænger til forandring, hvis det skal overleve. Vi kommer ikke videre med ”plejer” og ”pligt”. På dette område har vi et problem.
I Skoleforeningen har vi sidste år, sammen med debatten omkring strukturen i det danske mindretal, for første gang taget opgaven – fremtidssikring for det danske mindretal- op som et emne. Misforstå mig ikke, Skoleforeningen har altid haft hele mindretallets ve og vel med i vores overvejelser, men i efteråret har Skoleforeningens fællesråd direkte givet styrelsen og ledelsen et mandat til, at vi sammen med de andre organisationer i mindretallet kan sætte fokus på, hvor der er brug for forandring for at udvikle og fremtidssikre mindretallet. Fællesrådet har endda givet mandat til, at vi kan bruge økonomi på denne udvikling, for Skoleforeningen er sig sit ansvar bevidst.
Vi har efterfølgende haft emnet »fremtidssikring af det danske mindretal« op som debatemne til Skoleforeningens fem regionale fællesrådsmøder og til to styrelsesmøder. Vi har mødt engagerede forældre, som er kommet med konkrete forslag til, hvordan vi som forening kan blive bedre til at støtte det lokale mindretalsliv. Vi har også planer om at organisere et temamøde omkring emnet med det nyvalgte Fællesråd i starten af valgperioden.
Vi er en forening med tusinde af forældre, børn, unge og medarbejdere, som gavner mindretallet til dagligt i alle hjørner af Sydslesvig. Vi vil gerne styrke det folkelige arbejde rundt omkring i Sydslesvig – der hvor det er nødvendigt – med forskellige initiativer. Vi ønsker en konstruktiv dialog i mindretallet om, hvordan vi fremtidssikrer vores fællesskab, og vi står med den udstrakte hånd og ønsker at hjælpe mindretalsarbejdet.
I denne dialog er der brug for åbenhed og ærlighed i debatten. Kasketter er fine, men de må ikke skærme for horisonten.
Måske kan vi i fællesskab, hen over foreningsgrænser, være med til at styrke og fremtidssikre det folkelige mindretalsliv ud i alle hjørner og kanter af Sydslesvig. ”plejer” og ”pligt ”er død. Vi lever i et moderne samfund, og inden for foreningslivet er der kun frivillighed og medejerskab, der er vejen frem. Spørgsmålet er så, hvordan de skal se ud i fremtiden.
Vi arbejder på sagen…
