Onsdag formiddag kunne man på Duborg-Skolen møde fire kvindelige politikere, tre forbundsdagsmedlemmer: Denise Loop Die Grünen, Gyde Jensen FDP og Petra Nicolaisen CDU samt fhv. justisminister Anke Spoorendonk (SSW). De er alle, i anledning af kvindernes internationale kampdag, blevet inviteret til en paneldebat om – ja lige præcis, kvindernes ligestilling i Tyskland.
Paneldebatten er arrangeret af SSW. Rektor på Duborg-SKolen, Heino Aggedam overvejede ikke engang, om han skulle takke ja, men sagde ja med det samme, fordi det ifølge ham er en del af den almene dannelse at være oplyst om emnet – ligestilling.
Spørge om lov
Hele skolen sidder bænket i aulaen. Der er fyldt godt op med elever i alle størrelser, fra 7. til 13. klasse. Oppe på det podie, som trappen udgør, er der linet op med stå-borde, vand og blomster. Paneldeltagerne hilser på hinanden, mange af dem kender hinanden godt. Imens forsøger rektoren at få fyldt pladserne foran op.
Debatdeltagerne starter med at præsentere sig og fortælle, hvem de er, og hvordan de er endt i politik – nogle af fortællingerne længere end andre. Ordstyrer Stefan Seidler, medlem af forbundsdagen for SSW, fik også præsenteret alle paneldeltagerene som mødre, men det var tydeligvist ikke dette faktum, der havde prioritet hos Anke Spoorendonk denne dag. I stedet for gjorde hun forsamlingen bekendt med, at det først er i 1977, at ”Gehorsamsparagraph” blev strøget i tysk lovgivning. Før det skulle kvinder spørge deres mand om lov, hvis de gerne ville arbejde.
Det var lige før, man kunne høre en knappenål falde til jorden af bare forbløffelse hos forsamlingen. Og der er stadig en del at kæmpe for, mener Anke Spoorendonk, som fik dagens største applaus, fordi hun påpegede det utrolige i, at kvinder i dagens Tyskland stadig skal diskutere retten til abort, og at det her i Flensborg måske kunne hænge sammen med, at bestyrelsen i det flensborgske DIAKO-sygehus kun består af mænd.
Lønforskellen
Den næste time stillede forskellige elever spørgsmål til kvinderne på podiet. Det, der optager eleverne mest, er, hvad politikerne vil gøre for at mindske lønforskellen mellem mænd og kvinder. Og om kønskvoter er nødvendige. Det virker som om det meste af salen mener, at der ligesom i Danmark skal være en lov, som bestemmer at man skal hav lige løn for lige arbejde i Tyskland. Spørgsmålet er så, hvordan man udmønter det. Og her har panelet forskellige løsninger. Denise Loop fra de Grønne, er begyndt at kigge på de noget kønsskæve skattereglerne, som giver en fordel til den som, tjener mest, og det er som regel mænd på nuværende tidspunkt. Alle kvinderne er enige om, at det er samfundsstrukturer, der skal ændres på, hvis begge køn skal havelige muligheder.
Tager man temperaturen på salen, er de fleste af eleverne enige med panelet om, at man skal have lige løn for lige arbejde. Hvorimod meningerne er mere blandede, når talen falder på kønskvoter. Det er også i tråd med panelet. De to lidt ældre kvinder i panelet Petra Nicolaisen og Anke Spoorendonk har begge ændret standpunkt i løbet af deres karriere. Som Anke Spoorendonk siger: ”Jeg vil ikke være en kvote-kvinde”. Men hun har indset, at det er nødvendigt, desværre, fordi kvinders kvalifikationer tit bliver overset blandt andet i ansættelsesfasen. Og det faktum, at man helst vil ansætte nogle, der ligner én selv. Det vil sige, at mænd ansætter mænd. Derfor mener både Petra Nicolaisen og Anke Spoorendonk, at kvoter kan fungere.Anke ser kønskvoter som ”en krykke”, indtil man får samfundet og kulturen omstruktureret, så der reelt er lige muligheder for begge køn.
