- Det er for tidligt til at komme med konkrete tal, da der altid sker regnskabstekniske forskydninger, når revisionen opstiller det endelige regnskab. Det endelige regnskab bliver præsenteret for Skoleforeningens Fællesråd i foråret 2024, siger Skoleforeningens direktør, Lars Kofoed-Jensen.
Underskuddet i 2023-regnskabet udlignes således af overskud fra Skoleforeningens tidligere regnskaber.
Budgetprognosen viser, at Skoleforeningens økonomi bliver endnu mere presset i 2024, hvis ikke der sker noget på både indtægts- og udgiftssiden.
- Årsagerne til Skoleforeningens pressede økonomi er den samme, som man også kan iagttage i det offentlige: Prisstigninger, inflation, energipriser og store lønforhøjelser på overenskomstområderne fører til markante merudgifter, siger Skoleforeningens direktør.
Mere end 80 % af Skoleforeningens budget udgøres af lønninger og andre personaleomkostninger. Skoleforeningen vurderer, at en endnu større del af underskuddet i 2024 handler om netop personaleomkostninger. Her er en væsentlig faktor, at alene omkostningerne for vikarer (f.eks ved sygdom) ligger 50 % højere end før Corona. Men også de allerede gennemførte og de forventede lønstigninger har en stor betydning.
- I forhold til 2024 er Skoleforeningen i en intensiv proces med at finde de nødvendige merindtægter og besparelser, men det er urealistisk at nå frem til balance allerede i 2024. Der skal arbejdes hårdt på at minimere det forventede underskud, for ellers kan der opstå likviditetsproblemer og der skal tages skridt, så der sikres overskud igen i 2025, siger Lars Kofoed-Jensen.
- Når ca. 80 % af Skoleforeningens udgifter er personalerelaterede er det umuligt at undgå besparelser på dette område. Her har arbejdsgiver, medarbejdere og fagforeningerne et fælles ansvar for Skoleforeningen. En nedbringelse af vikartimer er et af de vigtige mål. Medarbejdernes efteruddannelse og en reduktion af forskellige timepuljer er også en del af overvejelserne, ligesom administration og materialeudgifter. Skoleforeningen ønsker ikke at sætte den pædagogiske udvikling i stå, men på nogle områder kan der blive tale om opbremsning.
Skoleforeningens tekniske afdeling melder også om øgede udgifter til elevbefordring og de mange lovpligtige tilsyn – og naturligvis også til energi, men heldigvis ikke helt så meget som frygtet.
- I forhold til merindtægter håber vi på en justering af tilskuddene fra Slesvig-Holsten. Men det er ikke noget, der sker her og nu. Det samme kan gøre sig gældende for Skolefritidsområdet. Dagtilbud er fortsat et område, som genererer flere tilskud, idet de gives på baggrund af faktiske udgifter, så her er der kun få kloge sparemuligheder, siger Lars Kofoed-Jensen og påpeger:
- I modsætning til privatøkonomi er der minimal sammenhæng mellem driftsbudgettet og anlægsbudgettet – vi kan altså ikke løse udfordringer i driftsbudgettet ved at modernisere og bygge mindre. Løsningerne skal søges i selve driften.
