For netop børn og unges identitet bliver tit underkendt som vigtigt aspekt i læringsmiljøerne. Det samme gælder pædagogernes og lærernes identitet og den måde, denne har indflydelse på, hvad der sker i en pædagogisk situation, siger Camilla Hansen, som er ph.d. og projektleder ved centret.
For mindretallene er identitet et særligt vigtigt emne, fordi sprog og kultur spiller en afgørende rolle her. Sprog er nemlig mere end blot et kommunikationsredskab. Det er knyttet til individets personlige kerne og udgør en vigtig del af ens identitet. Med udgangspunkt i den nyeste viden om betydningen af børn og unges samt det pædagogiske personales identitet for læring og pædagogik blev der på kurset arbejdet med identitet.
- Deltagere på kurset kom fra både det danske og det tyske mindretal, og kurset var derfor også en mulighed for at netværke om identitetsrelaterede udfordringer på tværs af mindretal.
Elevambassadørerne
Ved siden af forskellige øvelser, oplæg og drøftelser fik kursisterne også besøg af Elevambassadørerne, som er et team af gymnasieelever fra henholdsvis det danske og tyske mindretal i det dansk-tyske grænseland, der tager ud på danske ungdomsuddannelser og ud i de ældste grundskoleklasser og går i dialog om mindretal, kultur og sprog.
En af de praktiske øvelser, som blev lavet som gruppearbejde, var, at kursisterne skulle forholde sig til en række dilemmaer. De er blevet taget fra det rigtige liv. Det vil sige, at det er situationer, som det pædagogiske personale i Syd- eller Nordslesvig har oplevet.
Eksemplerne er ret drastiske og beskriver en mindretalshverdag for de mennesker, der tager hånd om mindretallenes børn, som kan være meget svært at navigere i, når der skal tages hensyn til både frisiske, danske og tyske sprogkrav. Her var der stor enighed om blandt deltagerne, at disse dilemmaer ikke kan løses i den enkelte institution, men er noget, som skal ordnes oppefra i de to skoleforeninger.
Alle kursister havde taget en genstand med hjemmefra, som symboliserer deres forhold til mindretal.
- Det handlede om at stille skarpt på, hvordan identitet kan se ud, og hvordan de enkelte deltageres identitetsforståelse ser ud, siger pædagogisk konsulent i Skoleforeningens PPR, Katrin Lass.
Hun synes, at det har givet kurset en ekstra dimension, at der både var folk fra det danske og det tyske mindretal med:
- Det viser vores evaluering også. Kursisterne har været meget glade for dette fællesskab, siger hun.
Henry Bohm fra Bredsted Danske Skole har været blandt kursisterne:
- Det er godt, at nord- og sydslesvigske lærere og pædagoger mødes. Vi har meget til fælles, men der er også forskelle. Der er meget, vi fagfagligt kan eller burde samarbejde om, siger han.
Henry Bohm synes også, at tilgangen til identitet har været noget særligt:
De ansattes identitet
- Det var et kursus, der ikke kun kredser om elevernes identitetsudvikling, men også om den ansattes: hvorfor har jeg søgt ansættelse i Skoleforeningen eller dssv? Er jeg som ansat egentlig selv en del af den danske eller tyske bevægelse? Kan jeg som sydslesviger/friser egentlig arbejde for dssv og omvendt? Det er nogle spændende problemstillinger, siger han.
- Vi har også haft en diskussion om, at man skal være loyal over for skoleforeningerne, og hvad denne loyalitet egentlig består i. En nordslesviger mente, at den sydslesvigske holdning var fra middelalderen, siger Henry Bohm.
