Skoleforeningens formand, Udo Jessen, har i dag bekræftet overfor Flensborg Avis, at han ikke genopstiller til Fællesrådet og som foreningens formand, når der er valg til foråret 2023.
Udmeldingen kommer, efter at Skoleforeningens Fællesråd i går, i 1. runde af afstemningerne om Skoleforeningens nye vedtægter, stemte for et forslag som betyder, at man ikke længere kan vælges til Fællesråd, når ens børn er udskolet for mere end en hel valgperiode siden.
Dette ville forhindre Udo Jessen i at stille op i år.
Internt har Udo Jessen allerede for tre år siden meldt ud, at det bliver hans sidste periode som formand for Skoleforeningen - men nu er det altså officielt.
Mon ikke vi skal vente med afskedsceremonien til hans periode slutter i september/oktober 2023.