Sydslesvig er et samfund, og her er menneskerne ikke ens. Et samfund er mangfoldigt.
I Sydslesvig er der nogle, der mener, at man er dansk på den ene måde, mens andre mener, at man er dansk på en anden måde. Der er hverken rigtigt eller forkert. Danskere findes i mange modeller, også i Sydslesvig. Det, der er vigtigt er, at man anerkender, at andre kan have en anderledes sammensmeltet dansk identitet end én selv. Sådan er det i alle samfund, uden at den ene har lov til at sætte spørgsmålstegn ved den andens identitet.
Når vi ser på vores SydslesvigCrews og elevambassadører, så ser vi en selvbevidst ny generation, som i sin bedste forståelse er Sydslesvigere. Denne Sydslesvigidentitet, som ved siden af det danske, også anerkender og selvbevidst vedkender sig den tyske del af ens socialisering, har faktisk efter vores bedste overbevisning skabt et bæredygtigt grundlag for mindretallets nuværende og fremtidige eksistens.
Mangfoldighed og brobygning er ord, som ofte benyttes i pæne taler, og når mindretallet omtales. De rammer godt i forhold til et mindretal, der rummer meget, og som spænder vidt.
Vi som dansk mindretal engagerer os i hele Europa, i diverse politiske organer, i FUEN og meget andet. Vi taler om åbenhed, ligeværd, participation, frisind og tolerance, og det er rigtigt og vigtigt, at vi gør det. Det er idealer, som vi gerne vil leve op til i Skoleforeningen, så vi fremstår som en moderne, tidssvarende og en demokratisk forening.
Og lad det være sagt helt tydeligt: En del af den virkelighed, som vi i Skoleforeningen står over for, er også de forældre, som måske har valgt de danske institutioner på et forkert grundlag. Denne udfordring vil vi arbejde på med al den omhu, respekt og grundighed, der hører til. Her kan det ikke handle om tvang, men om at være gode rollemodeller.
